THE SPOONS

Skeen er mit yndlingsobjekt

 

Skeer har en helt speciel plads i mit hjerte. Det skyldes at den repræsenterer det almindelige hverdagsliv og altid har gjort det. Skeen er elskelig på grund af dens venlige og feminine karakter; med dens runde laf som hovede og deres lange skaft som krop, minder den om et lille menneske.

Det er skeen der er det første stykke værktøj vi lærer at håndtere og det er således skeen der adskiller mennesket fra dyrene, idet vi med gode tillærte manerer kan indtage vores føde på en civiliseret måde. At ophøje skeen til at være et symbol på den kultur vi har skabt er måske at gå lidt for vidt, men jeg ønsker at sætte mere fokus på dette lille væsen der ligger ovenover tallerkenen og signalerer at der kommer noget sødt efter hovedretten.